Hjernen i Udvikling 2027 - temaer i tiden

Fagkonferencen ’Hjernen i Udvikling - temaer i tiden’ stiller skarpt på, hvad vi rent faktisk ved om en stribe aktuelle emner relateret til børn og unges udvikling. Konferencen henvender sig til psykologer, skolelærere, pædagoger, læger og andre fagprofessionelle, der ønsker nyeste viden om børn & unge.
Konferencen varer to dage og er inklusiv morgenkaffe, frokost, kaffe og kage begge dage.
Program onsdag d. 14. april 2027:
8.30 Registrering og morgenkaffe
9.20 Velkommen!
Carsten Lose, børneneuropsykolog og leder af Neurocenter for Børn og Unge hos Center for Hjerneskade.
9.30 Diagnoser, neurodivergens og betydningen af tryghed
Tryghed i barndommen giver store fordele. Indre tryghed betyder, at børnene tør udforske verden og komme på glatis. Hvordan kan vi forstå diagnoser, neurodivergens og tryghed fra symptomer til kontekst? Med afsæt i tilknytningsteori kan vi se en mere skrøbelig generation af unge, der vokser op i konteksten af nutidens mere skiftende voksne, hyppige brud i relationer og reducerede muligheder for selv at regulere deres tryghedsbehov.
Pernille Darling, seniorforsker ved Center for Evidensbaseret Psykiatri i Region Sjælland og lektor på Syddansk Universitet.
11.00 Pause
11.30 Sanseintegration og sansevenlig praksis
Hvordan kan vi med den nyeste viden forstå børn med særlig sansesensitivitet, sansesøgende adfærd og høj arousal? Hvordan kan denne viden omsættes direkte til arbejdet med børn og i vejledningen af forældre? Et særligt fokus er, hvordan fagpersoner formidler letforståeligt om sanseintegration til forældre, så de bliver bedre til at aflæse deres barn og tilpasse hverdagen.
Børnefysioterapeut Maria Schultz Appelt driver klinikken DeveloBaby og er forfatter til bogen Sansevenlig hverdag.
Instagram: @boernefysioterapi, @develobaby og @develobaby.de.
---------------------------------------------------------------
13.00 Frokost
---------------------------------------------------------------
14.00 The predictive brain - uncertainty and well-being
A big source of stress and anxiety in autism is intolerance of uncertainty. Prediction errors can often cause sensory overload and anxiety, but can also contribute to well-being among people with autism. How can we reduce uncertainty and make the world a nicer place for autistic people?
Peter Vermeulen, PhD in Psychology and Clinical Educational Sciences, has a lifetime experience in the field of autism. 150 published studies and 25 books on autism, translated into +10 languages, including Danish.
15.30 Pause
16.00 Mere end almindelig trætte
Børn og unge med neurologiske lidelser døjer ofte med en særlig form for træthed, som påvirker alle dele af børnenes levede liv. Hvordan skal vi forstå denne træthed? Hvorfor opstår den? Og hvilke strategier kan hjælpe til at regulere søvn og træthed i børnenes hverdag?
Neuropsykolog Annemarie Hilkjær Petersen er bl.a. specialist i hjernetræthed hos Center for Hjerneskade.
17.00 Tak for i dag v/ Carsten Lose
Program torsdag d. 15. april 2026:
8.30 Ankomst og morgenkaffe
9.00 Smerte i feedet
Hvordan kan selvskade forstås og håndteres? Hvilken rolle spiller sociale medier i forhold til selvskade blandt børn og unge? Psykolog Lotte Rubæk har mange års dyb indsigt i unges selvskade fra hendes arbejde i Børne- og Ungdomspsykiatrien. Som tidligere medlem af en global ekspertgruppe hos Meta har hun særlig indsigt i sociale mediers betydning. For nylig har hun vidnet i en historisk retssag mod en stribe techgiganter. Det har ført til milliarderstatninger og pålæg til Meta om konkret at ændre Instagram og Facebook af betydning for børn og unges mentale helbred.
Psykolog, forsker og specialist i psykoterapi Lotte Rubæk er leder af Klinisk Akademisk Gruppe (KAG) Selvskade og faglig leder af 'Team for selvskade' i Børne - og Undomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden. Derudover er hun tidligere rådgiver i Metas globale ekspertgruppe for selvskade, spiseforstyrrelser og selvmord.
10.30 Pause
11.00 Traumer, trivsel og mentalt helbred blandt ukrainske børn og unge i Danmark
Alle taler om traumer i disse år. Desværre ofte ret unuanceret, og selvom nogle udvikler blivende symptomer, kommer de fleste sig gradvist efter voldsomme begivenheder. Hvordan lærer vi at skelne? Dette oplæg dykker dybere i traumebegrebet og sætter fokus på en undersøgelse med 2000 ukrainske børn og unge i Danmark. Hvad ved vi om deres mentale helbred, ensomhed, psykiske problemstillinger, skolegang, personlighed, opmærksomhed og koncentration?
Professor Karen-Inge Karstoft fra Københavns Universitet forsker i traumereaktioner og potentielt traumatiske begivenheder, blandt andet blandt soldater, flygtninge og andre udsatte grupper.
---------------------------------------------------------------
12.30 Frokost
---------------------------------------------------------------
13.30 Et liv med alkoholskader
Cirka 250 børn fødes årligt i Danmark med høj prænatal alkoholeksponering. Oplægget giver indblik i medfødte alkoholskader samt ny forskning om øget sygdomsrisiko og dødelighed. Der sættes fokus på en opvækst præget af vedvarende sociale belastningerog gentagen kontakt med sundhedsvæsenet. Med afsæt i evidens og klinisk erfaring belyses det komplekse samspil mellem tidlig biologisk sårbarhed og familiære belastninger fra konception til ungdom.
Marcella Broccia, børnelæge og forsker, Børne- og Unge afdelingen, Sjællands Universitetshospital, Roskilde og
Steno Diabetes Center Copenhagen
Julie Marie Winckler, Ph.d.-studerende med forskning indenfor medfødte alkoholskader, MSc i Folkesundhedsvidenskab, Steno Diabetes Center Copenhagen.
15.00 Pause
15.30 Fra outsider til crip
Med afsæt i individuelle interviews, fokusgrupper og kollektivt produceret poesi inviterer Olivia Dahl tilhørerne ind i hvordan personer med handikap forhandler forståelser af handicap, normalitet og det gode liv. Dette sker i krydsfeltet mellem to forskellige forståelseslandskaber: På den ene side som "outsidere" i en verden, der definerer handicap ud fra mangler og afvigelser. Og på den anden side som "crips",hvor de (gen)skaber identitet med udgangspunkt i alternative og mere rummelige forståelser af krop, normalitet og det gode liv.
Sociolog Olivia Dahl er PhD stipendiat og postdoc hos Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Som barn fik hun cerebral parese. Sammen med Casper Eric har hun startet en prisbelønnet poesiskole for mennesker med handicap.
16.30 På gensyn v/ Carsten Lose
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 14. april 2027 kl. 09:00 til torsdag d. 15. april 2027 kl. 16:00
Tilmeldingsfrist Fredag d. 9. april 2027 kl. 16:00
Sted
Kbh. Universitet Søndre Campus (Auditorium 4A-0-69)
Njalsgade 76
2300 København S
Arrangør
Center for Hjerneskade
Tlf. +45 35329006
kontakt@cfh.ku.dk
Indlæser