Neuropsykiatri - specialistkursus for psykologer
Specialistkursus for psykologer: Neuropsykiatri
Kursus for psykologer i gang med eller færdige med Dansk Psykolog Forenings specialistuddannelse inden for Klinisk Neuropsykologi. Der kan bookes plads på alle 5 undervisningsdage eller separat for de ønskede dage.
Kurset forventes godkendt hos Dansk Psykologforening emneområde 15.4.4.2.6, neuropsykiatri.
Undervisere
- Heine Lund Pedersen, privatpraktiserende psykolog, specialist i neuropsykologi
- Erik Simonsen, professor emeritus, speciallæge i psykiatri, dr.h.c.
- Poul Videbech, professor, overlæge i psykiatri, dr.med.
Formål og beskrivelse
Kurset er opdelt i 5 hovedområder fordelt på 5 dage, som man kan tilmelde sig til samlet eller separat.
Alle dage starter med morgenmad og registrering af deltagere fra kl. 8.30
Hver kursusdag varer undervisningen fra kl. 9 - 16 inklusiv pauser og frokost.
Forplejning inklusiv morgenmad og frokost er inkluderet i kursusprisen.
Dag 1, onsdag d. 15/4: ADHD og autisme
Underviser: Heine Lund Pedersen
Kursusdagen vil behandle ADHD og autismespektrumforstyrrelser via aktuel forskning, herunder kognitive og hjernemæssige aspekter, udredningsmetoder, differentialdiagnostiske overvejelser samt mulige non-farmakologiske støtte- og behandlingstiltag. Undervisningen vil desuden inddrage konkrete caseeksempler og praktisk erfaring.
Dag 2 torsdag d. 16/4: Skizofreni og rusmidler
Underviser: Heine Lund Pedersen
Kursusdagen vil behandle skizofreni via aktuel forskning, herunder kognitive og hjernemæssige aspekter, udredningsmetoder, differentialdiagnostiske overvejelser samt mulige non-farmakologiske støtte- og behandlingstiltag. Derudover vil kurset behandle rusmidler og dobbeltdiagnoser (misbrug/psykiatri), herunder symptomatologi, mulige kognitive effekter samt behandlingstiltag. Der vil på kurset også indgå caseeksempler.
Dag 3 onsdag d. 27/5: Personlighedsforstyrrelser
Underviser: Erik Simonsen
Kursusdagen vil behandle personlighedsforstyrrelser både fra en historisk perspektiv og via aktuel forskning. Deltagerne vi få viden om epidemiologi, ætiologi, diagnostik og klassifikation, differentiel diagnostik og behandling.
Dag 4 torsdag d. 28/5: Affektive lidelser, stress og neurofarmakologi
Underviser: Poul Videbech
Kursusdagen vil forsøge at dække vores aktuelle viden om hjernens forhold ved stress samt affektive lidelser (depression og bipolar lidelse). Samtidig vil symptomatologien og behandlingen kort blive omtalt. Lidelserne vil desuden relateres til hjernens anatomi og funktionelle forhold. Endelig vil der indgå et kort kursus i psykofarmakologiske og andre behandlinger for ikke-læger med fokus på antidepressiv behandling.
Der vil blive gennemgået cases og problemstillinger, som fremsendes af deltagerne inden kurset.
Dag 5 fredag d. 29/5: Angst, OCD, PTSD og neurofarmakologi
Underviser: Poul Videbech
Kursusdagen vil forsøge at dække vores aktuelle viden om hjernens forhold ved angst, OCD og PTSD. Samtidig vil symptomatologien og behandlingen kort blive omtalt. Lidelserne vil desuden relateres til hjernens anatomi og funktionelle forhold. Endelig vil der indgå et kort kursus i psykofarmakologiske og andre behandlinger for ikke-læger med fokus på antipsykotisk behandling.
Der vil blive gennemgået cases og problemstillinger, som fremsendes af deltagerne inden kurset.
Forberedelse
Litteraturlisten giver en grundviden til kursusdagene. Det er ikke nødvendigt at læse alle tekster for at få noget ud af kurset. Hvor det har været muligt, er der sat link ind, så teksten/artiklen kan hentes digitalt og gratis på internettet. På selve kursusdagene kan deltagerne spørge underviser, om der er yderligere artikler, som underviser om muligt kan eftersende på e-mail.
Dag 3:
Grundbog i Psykiatri (Simonsen & Møhl, 2024): kapitlerne om personlighedsforstyrrelser, psykologisk og psykiatrisk assessment samt psykiatrisk klassifikation.
Kort og Godt om Personlighedsforstyrrelser (Simonsen, 2018)
Personlighed og personlighedsforstyrrelser – en grundbog (Simonsen og Mathiesen, 2017)
Dag 4 + 5:
Videbech et al. Psykiatri. En lærebog om voksnes psykiske sygdomme. FADLs forlag 2023.
Rosenberg og Videbech: Neuropsykiatri. Fra molekyle til sygdom. FADLs forlag 2018. Evt. ny udgave.
Videbech 2021. Hvad er depression? FADLs forlag 2020.
Videbech & Rosenberg: Hvad er angst og stress? FADLs forlag 2022.
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 15. april 2026 kl. 09:00 til fredag d. 29. maj 2026 kl. 16:00
Tilmeldingsfrist Onsdag d. 25. marts 2026 kl. 09:00
Sted
Center for Hjerneskade
Amagerfælledvej 56A
2300 København S
Arrangør
Center for Hjerneskade
Tlf. +45 35329006
kontakt@cfh.ku.dk
Indlæser