Åbent hus: Hverdagen efter en hjerneskade Aflyst
Får du udført de aktiviteter og gøremål du ønsker? Eller synes du stadig at hverdagsaktiviteter kan være udfordrende? Hvordan sikrer du et aktivt hverdagsliv efter endt genoptræning?
Ergoterapeuterne på Center for Hjerneskade holder (gratis) åbent hus for ramte og pårørende med fokus på at skabe en aktiv hverdag efter afsluttet genoptræning. Kom og få ny inspiration til kompenserende metoder i en snak med en ergoterapeut, så du kan udføre og fortsætte flere hverdagsaktiviteter, som er relevante for dig.
Du kan også prøve forskellige hjælpemidler, få justeret eller tilpasset din kørestol, prøve en el-scooter eller prøve at ligge med en tyngdedyne. Vi har til lejligheden inviteret flere gode samarbejdspartnere forbi. Du kan blandt andet møde:
- Danish Care Supply
- Hanne Bundgaard – kørestolsspecialist
- Vela – producent af ergonomiske stole
- ETAC - kørestolsproducent
Ønsker du at få justeret din kørestol, bedes du ved tilmelding gøre opmærksom herpå. Der er begrænset kapacitet, og kørestole tilpasses efter først-til-mølle princip blandt de tilmeldte.
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 24. september 2025 kl. 15:00 til 17:00
Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 16. september 2025 kl. 14:00
Sted
Center for Hjerneskade
Amagerfælledvej 56A
2300 København S
Arrangør
Center for Hjerneskade
Tlf. +45 35329006
kontakt@cfh.ku.dk
Indlæser