Alle har brug for regelmæssig bevægelse. Det gælder særligt efter en hjerneskade, hvor du med træning kan genvinde vigtige færdigheder, som du bruger til hverdag. Det er aldrig for sent at begynde træning - selv længe efter en skade er der mulighed for forbedringer. Det viser forskning, og det arbejder de specialiserede fysioterapeuter hos Center for Hjerneskade med til dagligt.
Kom og få et gratis turkort til alle vores forlystelser:
*Vægtaflastet træning
*Konditionstræning
*Styrketræning
*Konditest
*Styrketest
*Finmotorisk test
*Gangtest
Det bliver også muligt at få en snak med en fysioterapeut, fx om træning, sundhed, dropfodsskinner eller ganghjælpemidler.
---
Arrangement er målrettet mennesker med erhvervet hjerneskade og deres pårørende. Fagpersoner og andre nysgerrige er også velkomne :)
I anledning af Center for Hjerneskades 40 års jubilæum i 2025 holder vi en stribe fyraftensmøder, konferencer og events til ramte, der lever med en hjerneskade, deres pårørende og til fagpersoner, der arbejder med børn eller voksne ramt af hjerneskade.
Se nærmere om vores jubilæum og de øvrige events her: