Hop til hovedindholdet

Center for Hjerneskade logo

TOSH© kursus


Dato og tid

Onsdag d. 21. maj 2025 kl. 10:00 til 16:00

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 8. maj 2025 kl. 15:00

Sted

Center for Hjerneskade, Amagerfælledvej 56A, 2300 København S Center for Hjerneskade
Amagerfælledvej 56A
2300 København S

TOSH© kursus


Lær at bruge TOSH til test og sproglig rehabilitering af mennesker med hjerneskade. TOSH = Test af Ordmobilisering hos Sprogligt Højtfungerende.

Center for Hjerneskade publicerede i 2021 ”Test af Ordmobilisering hos Sprogligt Højtfungerende” (TOSH), et gennemarbejdet og standardiseret logopædisk materiale til test af personer med erhvervet hjerneskade og ordmobiliseringsvanskeligheder i øvre randområder af sproget. Testmaterialet er det første af sin slags på dansk.

På dette kursus får du en indføring i, hvordan du bruger testen og foretager logopædisk intervention med henblik på sproglig rehabilitering af netop denne målgruppe.

Testen anvendes på personer med diskret til let afasi og med et præmorbidt højt sprogligt niveau, og som oplever, at deres sproglige vanskeligheder negativt påvirker deres identitet, sociale liv og arbejdsliv. Måske er det et job, der kræver sproglig fleksibilitet, kompleksitet eller højt tempo, og som dårligt kan bestrides med et ringere sprogligt niveau end før skaden.

Det er meningsfuldt at afdække disse sproglige udfordringer hos den ramte med TOSH©, og ikke mindst tilbyde logopædisk intervention, så sproget kan komme op på et tilfredsstillende niveau igen.

Målgruppe
Kurset henvender sig primært til logopæder inden for afasiområdet.

Indhold
På kurset får du en teoretisk og praktisk indføring i principperne bag TOSH© og en instruktion i brugen af testen samt aktuel viden om diskret og let afasi. Herudover bliver du blandt andet ud fra konkrete cases præsenteret for forskellige interventionsformer og tilgange, hvad angår denne gruppe af afasiramte; herunder forslag til terapeutisk tilgang med fokus på den ramtes identitetsopfattelse og livskvalitet i kombination med denne type af sproglig forstyrrelse.

På kurset lægger vi i øvrigt op til en faglig drøftelse af logopædens udfordringer i arbejdet med denne gruppe af ramte.

Testmateriale
Du har mulighed for at tilmelde dig kurset med eller uden at tilkøbe TOSH©-batteriet. Hvis du tilkøber bliver testen udleveret på selve kursusdagen. Du er naturligvis også velkommen til at deltage i kurset uden tilkøb af testen.

For spørgsmål, kontakt lise.lambek@cfh.ku.dk.

Varighed
Kurset varer 6 timer inkl. små pauser og frokostpause.

Underviser
Ina Merete Schmidt, cand. mag. i Audiologopædi, har siden 2007 arbejdet inden for specialiseret og helhedsorienteret hjerneskaderehabilitering på Center for Hjerneskade. I klinikken har hun bl.a. specialiseret sig inden for testning og intervention af voksne med erhvervet hjerneskade og ordmobiliseringsvanskeligheder i øvre randområder af sproget.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Center for Hjerneskade
Tlf: +45 35329006
kontakt@cfh.ku.dk

Kontaktinformation til arrangør

Center for Hjerneskade
Tlf: +45 35329006
kontakt@cfh.ku.dk